Windy Press Teamet
Det er velkendt at et ny projekt altid starter med nogens vision. Men det er umuligt at udføre selv den fineste ide uden mennesker med fantasien og viljen til at deltage i dens skabelse. Vi var heldige. Dette er nøjagtig den slags mennesker, som deler deres kreative talenter og energi med Windy Press International Publishing House.
Yuri Mezenko
Medstifter, Præsident & Administrerende Direktør · Chicago, USA
Yuri har erfaring uden lige i den internationale forlagsbranche. Som professionel forfatter og udgiver sætter han stor pris på den traditionelle bog af papir, men fremtiden, mener han, tilhører de digitale udgivelser. Han ser dem ikke blot som en åben dør for kreativitet, men også som en unik mulighed for nye, uafhængige forlag for at konkurrere med mediebranchens mastodonter. "For seks hundrede år siden ændrede Gutenbergs trykpresse verden. Nu står vi ved begyndelsen af den anden forlagsrevolution", siger Yuri. Blandt Yuri's evner og talenter er hans evne til at overtale og inspirere folk til at deltage i Windy Press projekter. Er du i tvivl? Så kontakt os!
Vlad Gerasimov
Medstifter, Kreativ Leder · Irkutsk, Rusland
Vlad er verdenskendt for sine wallpapers, en særlig slags hjemmesidedesign, hvor teknologi flettes sammen med kunst. Ingen kan sige sig upåvirket af hans naive men samtidig indsigtsfulde billeder. Hans hjemmeside www.vladstudio.com besøges hver måned af over en halv million mennesker fra hele verden. Hans kunstneriske evner er i høj kurs hos virksomheder som Eurovision, OpenText, Roxio og ABF Freight. Vlad forklarer hemmeligheden bag sin succes sådan her: "Jeg forsøger bare at gøre min kunst interessant for min datter, Alice". Han er som et enmands-orkester, med evner og interesser inden for områder som HTML, Javascript og databaser, og illustration af børnebøger. Vlad bor i det kolde men smukke Sibirien.
Grig Uskov
Medstifter, Teknologidirektør · Sankt Petersborg, Rusland
Grig har næsten tyve års erfaring inden for softwareudvikling og IT ledelse. Hans løsninger anvendes af Apple Inc., NYC TV, New York Rådhus, Danaher Motion Korea, NOVA Chemicals og andre verdensomspændende virksomheder. Med ham ved roret bliver en bog til en app. Hans lederstilling har ikke gjort ham kedelig. Grig siger: "Programmering kan se ud som en rutinemæssig proces, men i virkeligheden er det som en detektivhistorie, som du læser hver dag, og som aldrig slutter"-
Timothy Mohns
Ledende Forretningsrådgiver · Chicago, USA
Med over 20 års erfaring fra finanssektoren bidrager Tim med et væld af viden om strategisk planlægning og effektiv forretningsdrift. Han har en universitetsgrad i Business Management fra Purdue University og er Certified Financial Planner (CFP®). I 2011 blev han udnævnt som en af Chicagolands Bedste Formueforvaltere af Chicago Magazine. I løbet af sin karriere har han arbejdet for Sun Life of Canada, Merrill Lynch og Raymond James Financial Services. Hans mål er at hjælpe Windy Press med at udvikle sig til en succesrig og innovativ verdensomspændende forretning.
Mary Anderson Glenn
Ledende Redaktør · Chicago, USA
Mary er en erfaren sprogspecialist, og redigerer vores bøger, når de når frem til hende i deres ufærdige tilstand. Efter at have arbejdet med børn som sit publikum i mange år, ved hun nøjagtig hvordan hun skal kombinere den klassiske, stilistiske tilgang med enkelhed og læsbarhed. Mary er datter af den legendariske Paul B. Anderson, stifteren af YMCA Press i Paris, Frankrig, i 1930'erne. Med sig til Windy Press tager Mary sin brede internationale vision og opmærksomme fokus på universelle kulturelle værdier.
Alexander Polischuk
Ledende Softwarearkitekt · Kiev, Ukraine
Med flere års erfaring fra virksomhedsprojekter fortsætter Alex med at bringe en frisk og original tilgang til enhver vanskelig programmeringsudfordring, og præsterer at skabe den mest elegante løsning. Når det kommer til programmeringssprog er han en sand polyglot. Sammen med Vlad står Alex i spidsen for den software, der får både billeder og tekst til at komme til live.
Harriet Schock
Sangskriver og Musisk Rådgiver · Los Angeles, USA
Vi er heldige at have mulighed for at arbejde sammen med denne enestående amerikanske sangskriver. Harriet fik guld og platin for sin Grammy-nominerede "Ain't No Way to Treat a Lady" og har modtaget mange andre prestigefulde priser. Hun har skrevet sange til populære film som "Spøgelset i Operaen" og "Pippi Langstrømpes Nye Eventyr". Hendes sange kan høres på TV-kanaler som ABC og Disney og også på teatre. Kunstnere, som har sunget Harriets sange inkluderer Helen Reddy, Jodi Benson (som lægger stemme til "Den Lille Havfrue"), Johnny Mathis, den franske superstjerne Mireille Mathieu, Roberta Flack, Smokey Robinson og mange flere. Harriet Schock samarbejder i øjeblikket med den russiske komponist Alex Zalivalov om at producere sange til vores nye projekt, "Den Bestøvlede Kat", den første interaktive e-musical nogensinde.
Ksenia Milyutina
Kunstnerisk Leder · Kiev, Ukraine
Ksenias rolle er at skabe en konceptuel og stilistisk vision for vores nye bøger, og at styre produktionen af kunst. Hun modtog sin MA fra Kievs Nationale Akademi for Finere Kunstarter. Hendes navn er blevet velkendt via designprojekter for Procter and Gamble, Coca Cola, Philips, Jaffa, Western Union og andre verdenskendte mærker, og hun har vundet adskillige prestigefulde internationale priser. Det er let for hende at arbejde med børnebøger for Windy Press, eftersom hun har to meget kritiske "beta-testere" til rådighed, i form a sønnerne Ivan og Matthew.
Anastasiya Mezenko
Redaktør · Chicago, USA
Det siges at redaktøren er det sidste led i kæden mellem forfatteren og hans publikum. Anastasiya forsøger at hjælpe læseren med at opfange skønheden i forfatterens værk. Når man tænker på, at alle vore bøger er på flere sprog, er det ikke let at fastholde originaliteten i en kontekst af flere nationale kulturer. Anastasiyas erfaring som oversætter og kommunikationsleder for medlemmerne af vores flersprogede team hjælper hende i hendes daglige arbejde. Anastasiya oversætter nogle af vore projekter til engelsk og skriver tekster til sange. Eksempelvis er alle teksterne til sangene i "Hvem Stjal Månen?" skrevet af hende. I sin fritid er Anastasiya en passioneret kunstnerisk fotograf.
Alina Matoushek
Musikalsk Redaktør · Kiev, Ukraine
Siden hun modtog en MA i cello fra Tchaikovsky National Music Academy i Ukraine, har Alina været på adskillige succesfulde turneer til mange af verdens lande. Denne internationale vision har hjulpet hende med at identificere nye kreative muligheder i det digigale medie. Som vores musikalske redaktør insisterer Alina på at bevare den musikalske kvalitet af alle Windy Press udgivelser på det højest mulige niveau. Hun komponerer sin egen musik og assisterer andre komponister, som arbejder sammen med os. Alina står i spidsen for musikken i vores projekter, et element der ikke bare er baggrundsmateriale, men dominerer som et af de væsentligste elementer i en ny genre af interaktive digitale udgivelser.
Scott Ross
Stemmekunstner, Musiker og Lyddesigner · Canal Fulton, OH, USA
Som voice-over og musikalsk talent kan man høre Scott i hele landet på amerikansk radio og TV. Hans musik har været spillet på PBS, Travel Channel, Bravo og Fox Family. Scott var den første, som troede på og støttede Windy Press, og som investerede sin kreativitet i vores første interaktive bog, "Hvem Stjal Månen?". Vi er overbeviste om at hans fler-dimensionelle stemme og professionelle talent for lyddesign vil være med til også at gøre vores fremtidige udgivelser smukke at lytte til.
Ira Nesterova
Oversætter og Lyriker · Moskva, Rusland
Ira har en universitetsgrad fra Moskvas Statslige Universitet for Sprogvidenskab og har undervist i engelsk i flere år. Hos Windy Press har hun mange funktioner: Redaktion, oversættelse, og udfærdigelse af tekster på engelsk. Hun skriver tekster sammen med musikere fra hele verden. Ira har skrevet sjove, vittige sange til "Den Bestøvlede Kat", vores første interaktive musical. For tiden arbejder hun på andre projekter for Windy Press, oversætter en fantasy roman og en bog med komiske ordsprog med titlen "Homo Anecdoticus".
Alexey Artemyev
Animator · Belgorod, Rusland
Med betydelig erfaring indenfor 3D modellering beskæftiger Alexey sig med projektionsshows i alle mulige størrelser - fra biler til museumsfacader og teatre. I sit arbejde for Windy Press har Alexey udviklet sit talent inden for feltet computeranimation. Alexey har vundet priser i internationale konkurrencer for visuel kunst. Hans ellers længerestående kærlighed for japansk anime, en dynamisk og "støjende" genre, har ikke smittet af på hans abrupte og samlende stil.
Anna Artemyeva
Designer · Belgorod, Rusland
Anna er arkitekt af arv. Hun arbejder på personlige projekter og underviser på gymnasieniveau, hvor hun bibringer sine elever hemmeligheden bag skabelsen af miljøvenlige objekter. Som designer og kunstner med en særlig kreativ vision, er Anna med til at udvikle spil med udgangspunkt i vores bøger. Annas datter, Taisiya, har fra en tidlig alder støttet familiens interesse for kunst og interaktive bøger.